Lucia

Martyr, værnehelgen for byen Syrakus, for bønder, kuske, glarmestre, knivsmede, sadelmagere, polstrere, skræddere, syersker, dørvogtere, pedeller, kvindelige tjenere, omvandrende handelsmænd, angrende prostituerede, notarer, advokater, skrivere, forfattere, syge børn og blinde (hendes navn kommer af lat. lux = lys); påkaldes ved øjenlidelser, halssmerter, infektioner, blødninger og dysenteri.

     Om Lucia (ca. 286-304) har vi kun legender, men hun blev født i Syrakus. Sammen med sin syge mor besøgte hun den hellige Agathes grav på Sicilien og ved denne lejlighed viste Agathe sig for hende, helbredte hendes mor og forkyndte Lucia at hun skulle lide martyrdøden.

     Lucia lovede den hellige Agathe evig kyskhed. Da hun var kommet tilbage til Syrakus, lod hun sig døbe og sagden nej til at blive gift. Derpå angav hendes brudgom hende som kristen. Hun blev pint og til sidst halshugget.

     Hendes pinsler blev ledsaget af mange undere. Bøddelknægtene hældte sydende olie over hende, men Lucia blev ikke forbrændt. Derpå befriede sværdet hende for alle plager.

     I det 6. århundrede blev hendes grav i Luciakatakomben i Syrakus genopdaget; over graven blev der bygget et ottekantet kapel og en mægtig basilika i det 12. århundrede, Chiesa di S. Lucia.

     Helgenens relikvier kom 1038 til Konstantinopel og derfra under det 4. korstog (1204) til Venedig, hvor de siden 1860 bliver æret i kirken SS. Geremia e Lucia.

    I det 6. og 7. århundrede skete der en stor opblomstring af hendes kult. Luciadagen, den 13. december var dengang midvinterdagen, aftaletermin og skoleårets afslutning. På denne dag fik børnene små gaver, arbejde med spidse eller skarpe genstande var forbudt I Sverige har man siden 1780 haft og har stadig den hvidklædte „Lussebrud“ (Luciabrud) med en krans af brændende kærter på hovedet og i hænderne, og man spisr luciabrød „Lussekatter“.

Ikonografi: Som en ung kvinde med lang klædning, med et sværd gennem halsen, med krone eller bog, dobbeltkors eller palmegren, olielampe eller kærte; ofte bærer hun to øjne på et fad.

 For yderligere oplysninger og noter se: "423 helgener i troen og kunsten", Erhard Gorys
Udgivet af Katolsk Forlag 2012.